Klik her og se trailer til filmen

www.tempelherrerne.dk

Redaktør Jens Ravn-Olesen

Anmelder filmen:
Arn - Tempelridderen

 

En film om stormandssønnen Arn, der som straf for fuldbyrdelsen af kærligheden til sin udkårne, bliver sendt til Jerusalem i 20 år for at kæmpe som Tempelridder.

Link til Wikipedia om Jan Guillou
Jan Guillou
forfatter til romanerne

Se traileren til filmen her:

Klik på posteren til venstre


Arn - Tempelridderen – flot og seværdig

 

Lad det være slået fast straks. ”Arn, tempelridderen” er ikke en film om tempelridderordenen. 1200-tallet og Tempelridderordenen kun er en del af den historiske ramme.

Både de svenske magtkampe der førte til samling af kongeriget Sverige, og de kampe, der udkæmpedes mellem Saladins muslimske tropper og Tempelridderordenen, bygger på de historiske kendsgerninger.

Filmens handling er og forbliver først og fremmest tro mod den givne tekst, svenske Jan Guillous tre romaner om stormandssønnen Arn, der forbrød sig mod kirkens moral og blev straffet med 20 års forvisning.
Man kan så tillade sig at have sine tvivl om, at forbindelsen sydpå trods klostervæsen og tempelriddere som var datidens globale institution, også rakte helt op til det svenske Småland, men Jan Guillous kunstneriske frihed og elegante udnyttelse af de historiske faktorer tjener sit formål.

Filmen dækker trilogiens første bind og rækker lidt ind i bind to, hvilket mere end antyder, at Arns tid som korsridder vil få mere plads i den anden del, som allerede er optaget og venter på klipning. Men også uden disse forventninger vil de fleste, der ser første del, uden tvivl se frem til fortsættelsen.

Tre faktorer tjener denne forventning.
1. En overlegen skildring af filmens tidsmæssige rammer i såvel Sverige som Jerusalem – om end ørkenscenerne og deres store slag er optaget i Marokko.
2. En fantastisk billedside, hvor øjet får lov at hvile i både Midtsveriges smukke og frodige natur og ørkenens golde storladenhed.
3. Og endelig en overbevisende skuespillerindsats.

Til toppen

Instruktion.
Den danske instruktør Peter Flindth har tydeligvis haft en solid økonomisk opbakning – og har formået at udnytte den på fineste vis. Det er ikke i store slag og spektakulære optrin, så meget som det er i kameraets stilfærdige, til tider nærmest dvælende hvilen ved de små ting, der skaber både stemning og uddyber fornemmelsen for tid og sted. Dette godt støttet, af en underlægningsmusik, der i øvrigt aldrig forsøger at mase sig på, men netop derfor snarere bliver en del af fornemmelsen og knapt registreres. Det er ikke noget man er forvænt med i moderne filmdramatik.

Det er en kærlighedshistorie, og følelserne får sit.
Ind mellem kan det blive lidt langstrakt og ikke mindst forudsigeligt, men så kompenserer billedsiden fuldt ud. Kontrasten mellem de stærke menneskelige følelser i kærligheden og dens modsætning understreges. Dels de nationale modsætninger i striden om kongemagten og dels den strenge kirketugt, som Arn og hans elskede Cecilia Algotsdotter underkastes.
Af skuespilpræstationerne føler jeg især trang til at fremhæve Bibi Anderson som Moder Rikissa, den både nationalistisk og religiøst fanatiske og hadefulde leder af det kloster, hvor Cecilia anbringes og direkte tortureres.
Der skal en dygtig indsats til for i den grad at få angsten og vreden til at trænge ud over skranken.

Er påstanden om en svensk korstogsridder måske historisk lidt for dristig, så synes den historiske viden bag og viljen til at respektere den forbilledlig.
Korsriddere var nok fromme, men de var også krigere, der på trods deres munkeagtige leveregler og løfter også var mennesker af kød og blod. Vi får da også lov at ane modsætninger og nid over for den retsindige og uangribelige Arn de Gothia, der var Arns ’riddernavn.


I filmen oplever vi Arns ankomst til Det hellige Land, hans møde med Saladin og det første angreb på Jerusalem, men den længste del af hans tjeneste udspiller sig som leder af ordenens fæstning i Gaza og – ikke mindst – kampen med riddere, der hverken kan acceptere hans dybe respekt for modstanderne eller hans vilje til at kæmpe og holde sit ridderløfte om at forsvare Jerusalem, selv om han erkender, at slaget på længere sigt er tabt.

Det er formentlig denne respekt for muslimerne, der i en samtale med dansk TV før premieren fik Jan Guillou til at påstå, at den er en hilsen til Pia Kjærsgaard, en udtalelse, som instruktøren, Peter Flinth, dog ikke ville vedkende sig i en senere samtale. De tre bøger er da også skrevet for adskillige år siden.

19. januar 2008
Jens Ravn-Olesen

Til toppen til toppen

Flere billeder fra filmen:

Klik her og se traileren til filmen

Klik her og se traileren til filmen

Klik her og se traileren til filmen

Til toppen til toppen

 


Link til filmtrailer:

http://www.movieglance.dk/filmtrailer/arn-tempelridderen/