Tempelridderne frikendt for anklagerne om kætteri

Med århundreders forsinkelse frikendes Tempelridderordenen for de anklager om kætteri, der førte til ordenens undergang i 1314
Tempelridderne
Tempelridderne frikendt for kætteri: Et fejlarkiveret dokument viser, at tempelridderne aldrig blev dømt for kætteri. Pavens opløsning af ordenen skyldtes den franske konges indflydelse. Billedet viser en tempelridder ved slaget ved Bocq. - Foto: Corbis/Scanpix

Et fejlarkiveret dokument, der i praksis frikender Tempelridderne for kætteri, er dukket op i Vatikanets hemmelige arkiver. Det fremgår af bogen "Processus contra Templarios", som Vatikanets arkiver udsender den 25. oktober, skriver flere internationale medier.

Bogen handler om en retssag, som Pave Clemens V førte imod tempelridderne fra 1307 til 1312. Retssagen skulle afgøre, hvorvidt ordenen havde optrådt blasfemisk og dermed kunne blive dømt for kætteri eller ej. Anklagerne var fremsat af den franske konge Filip IV med tilnavnet "Den Smukke", og beskyldningerne resulterede i, at paven opløste ordenen, mens medlemmerne blev brændt på bålet af den franske konge.

Den nye bog afslører imidlertid, at Tempelridderne aldrig blev dømt for kætteri af paven, sådan som eftertidens historikere hidtil har troet. Et forsvundet dokument fra retssagen blev ved en tilfældighed fundet i 2001 i Vatikanets arkiver af en italiensk historieprofessor, og det dokumenterer, at paven endte med at frikende ordenen for anklagerne. Historikere vurderer nu, at årsagen til, at paven så alligevel valgte at opløse ordenen siden hen, var, at Pave Clemens V var bange for, at den franske konge ville erklære ham krig. Noget, der i værste fald kunne ende med at splitte den katolske kirke.

Chinon-pergamentet, som det fundne dokument officielt er blevet døbt, har tilsyneladende ligget fejlarkiveret siden engang i det 17. århundrede, forklarer finderen af dokumentet, professor Barbara Frale.

– Da jeg fandt det, kunne jeg ikke tro det. Dokumentet beviser, at Tempelridderne ikke var kættere. De blev renset, og paven følte sig nødsaget til at give ridderne syndsforladelse, siger Barbara Frale til Reuters.

Hun fortæller, at det fundne dokument for første gang giver historieforskere mulighed for at studere originale udskrifter fra retssagen.

– I 700 år har vi alle troet, at tempelridderne døde som forbandede mænd. Men dette her dokument frikender dem, siger hun.

Tempelridderne stod blandt andet anklaget for sodomi og gudsbespottelse af den franske konge. Ordenens ledere erkendte ved pavens retssag, at kongens beskyldninger om, at medlemmerne havde spyttet på korset, fornægtet Jesus og kysset den nedre del af ryggen på deres indstiller til ordenen, var sande. Men ifølge lederne var handlingerne en del af et optagelsesritual. Det skulle foregive de nye ordensmedlemmer de rædsler og ydmygelser, de kunne blive udsat for, hvis de blev taget til fange af saracenerne.

Ifølge dokumentet vurderede Pave Clemens V, at ordenen havde begået alvorlige synder, men han endte alligevel med at frikende dem for anklagerne om kætteri og gav dem syndsforladelse.

Men hvorfor fortsatte den franske konge med at forfølge ordenen og true paven med krig, hvis han ikke fulgte dennes vilje?

Historikere mener, at riddernes egentlige brøde bestod i, at deres orden fungerede som bank for mange af datidens adelige og kongelige. Den franske kong Filip manglede således penge og stod desuden i gæld til ordenen efter en række kostbare krige. Derfor var anklagerne om kætteri en effektiv måde for kongen at ordne sine problemer på. Kongen brændte ordenens sidste leder Jacques de Molay i 1314 og hængte de resterende medlemmer.

Egentlig er det paradoksalt, at det var pengesager, der skulle blive årsagen til ordenens fald.

Tempelridderne blev stiftet i Jerusalem i 1119, efter det første korstog, af den franske ridder Hugues de Payns. Ordenens medlemmer skulle leve i cølibat og fattigdom med det ene formål at beskytte pilgrimme på vej til Det Hellige Land. Den fik hovedsæde i al-Aqsa-moskeen på Tempelbjerget af Jerusalems konge i 1123. Ordenen omdøbte moskeen til Salomons Tempel og fik dermed også sit navn, Tempelridderne. I årene efter blev den en magtfaktor i både Mellemøsten og Europa, men mistede indflydelse og magt i takt med, at de kristne blev jaget ud af Det Hellige Land.

Selvom ordenen historisk set mødte sit endeligt for knap 700 år siden, har den sidenhen levet videre i myter, legender og konspirationsteorier.

Ifølge nogle af legenderne var ordenen i besiddelse af Den Hellige Gral, som Jesus brugte under sit sidste måltid med disciplene, og Pagtens Ark, hvori jøderne opbevarede De Ti Bud. En anden myte fortæller, at ordenen var i besiddelse af "Det Sande Kors", altså det kors, hvorpå Jesus blev korsfæstet. Ifølge historien faldt det imidlertid i hænderne på Saladin, da han erobrede Jerusalem fra korsfarerne.

Flere af legenderne har gennem de senere år fået ny næring og opmærksomhed af filmen "Det sidste korstog" fra filmserien om Indiana Jones, og Dan Browns bestseller "Da Vinci Mysteriet". Begge værker har derudover været økonomiske guldgruber, men det er næppe i det lys, at Vatikanets hemmelige arkiver nu udgiver den nye bog: den er nemlig ifølge Vatikanet rettet imod universiteter og førende historieforskere. Den udkommer i 799 eksemplarer og koster 5900 euro, eller knap 45.000 danske kroner, stykket.

Document Actions
 
Annonce