Johanitter- og Malteserordenen
Supremus Ordo Domus Hospitalis Sancti Johannis Hierosolymitani

En historisk gennemgang af Ridder Mark Stetkær, KTH

.......................................................

 

Johanniterordenen er en humanitær, økumenisk kristen orden, med rødder tilbage til korstogenes tid i Jerusalem. Ordenen kæmper ikke længere med sværd mod hedninge og de ikke troende. Den moderne orden bruger middelalderens ridderlighed som symbol og forbillede på hvordan ordenen fungere i dag, og den lever op til fortidens orden med at tage sig af fattige, syge og ensomme, som var ordenens oprindelige formål.

Ordenens grundlæggelse og startfase
Ordenens historie strækker sig tilbage til før korstogene til det hellige land. I det 4. århundrede begyndte de første pilgrimme at rejse til Jerusalem, dette var en farlig og tit dødelig rejse. Ikke kun på grund af overfald og krig, men også på grund af sygdom og sult. Imod slutningen af det 8. århundrede var strømmen af pilgrimme blevet stor og der valgfartede mange til det hellige land. Det var i den periode at det første hospice/hospital/herberg blev lavet i Jerusalem. Der er her ikke tale om et hospital i senere tiders forstand, men nærmere en art herberg der også havde en vis mulighed for at yde sygepleje, så vidt som samtidens viden om sygdom nu rakte. Dette hospice blev senere ødelagt og der blev først genopført et hospital da Biskoppen fra Amalfi tog hånd om det. Dette hospital stod færdig omkring 1073 og blev indviet til Sankt Johannes, den barmhjertige. Handelsfolk fra Amalfi er nok dem der gav mest for at få hospitalet opført. Det var på dette tidspunkt Benediktiner munke og nonner der stod for driften af det.

Da det første korstog startede, blev hospitalet styret og ledet af Gérard Tonque. Han fik sat mere styr på hospitalet og det begyndte at minde mere og mere om et hosptal, sådan set med moderne øjne. Gérard stiftede Hospitalsordenen, og kaldte den for Sankt Johannes hospitals ordenen. Personalet på Hospitalet begyndte at bære kors på deres dragter. Højt kvalificerede Sankt Johannes munke og nonner udførte arbejdet med at passe de syge og nødlidende. Disse munke og nonner satte også nye standarter for pleje, pasning og hygiejne på hospitaler.

Ordenen antog efter det første korstogs erobring af Jerusalem i 1099 en mere militant karakter, og med Pave Pascal II´s Bulle af 1113 anerkendtes den da også som en kombineret ridder- og hospitalsorden.

I 1126 gik ordenen mere aktivt ind i beskyttelse af pilgrimme og vejene til de hellige steder over alt i det hellige land. Man begyndte også at optage riddere, til den militære del af ordenens arbejde. Men begyndte også at opfører borge og militære støttepunkter, ikke bare i og omkring Jerusalem, men i hele regionen. To vigtige militære borge der blev lavet var Krak de Chevalieres og Margat i Syrien.

Ordenens grundlægger Gérard døde i 1118, og det er Raymond de Puy der overtager og bliver Hospitals-ridernes første Stormester. Det var også de Puy, som var en stor organisator, der fik sat mere styr på ordenen, og fik den opdelt i de klasser, grader og titler man ser i dag.

De militære ridder ordner i det hellige land havde så stor succes og voksede meget i denne periode. De to største ordner Hospitalsridderne og Tempelridderne blev de største og mest frygtede, af deres fjender.

I 1137 tog det endnu en gang fat for ordenen. Pave Innocent II gav et dekret om at de penge som ordenen inddrev i bod, skulle blive hos ordenen og ikke sendes videre til paven. En af de mest opsigtsvækkende, for den tid, ting som også blev givet til ordenen var i 1154, da pave Anastasius IV gav ordenen lov til at have deres egne præster, og senere gav pave Adrian IV også ordenen dens egne kirker.

I 1187 blev det første ordensråd indstifter af Stormester de Moulins, hvor man fik indført de i dag kendte og brugte titler og hverv. Stor kommandør, en Marskal, en hopitelar, en skatmester, en admiral og så videre. Denne styreform har man fastholdt og den bruges af ordenen i dag.

1291 er året der markere ordenens fald og uddrivelse af det hellige land. Dette skete som følge af at ordenen mistede Krak i 1271, Margat i Syrien i 1285 og 1289 mistede man Tripoli og så i 1291 lå det militære hovedsæde da også i Acre, som man måtte flygte fra og efter dette havde ordenen ikke flere steder tilbage i det hellige land.

Den turbulente tid før Malta
Ordenen var bosat på Cypern fra 1291 til 1309. Selv på trods af tabet af deres ejendomme i det hellige land, var ordenen stadig en magtfuld og rig orden. Dette bekymrede den cypriotiske konge og han gjorde meget for at ordenen fandt et andet sted at slå sig ned. Det lykkedes da også ordenen at finde et muligt opholdsted, og ordenens øjne vente sig mod Rhodos. Umildbart er der ikke meget at sige om Ordenens kort ophold på øen, og dens virke her.

Tiden på Rhodes
Rhodos lå imidlertid på et højst strategisk sted for tyrkernes handelssamkvem og sørøveri. Den for tyrkerne handel og sørøveri vitale sejlrute mellem Konstantinopel og Egypten førte forbi Rhodos. Men alle disse angreb blev slået tilbage indtil angrebet i 1522, hvor øen måtte opgives og overlades til tyrkerne.

Tiden på Malta
I 1530 fik man øen Malta i len af kongeriget Sicilien. Johanniterne befæstede øen, opførte hospitaler og udførte også her et betydeligt humanitært arbejde. Øen er den dag i dag - som mange turister vil have bemærket - domineret af riddernes fæstninger, kirker og hospitaler.

De johannitere, der kom til Malta, kaldte sig Malteserriddere.

Malta var udsat for talrige tyrkiske angreb - men øen holdt stand indtil 1798 hvor den - praktisk taget uden kamp - blev erobret af Napoleon.

Hermed ophørte Maltas mere end 250 års gamle status som ”ridder-stat” og hovedsæde for Ordenen.

Stormesteren havde dog inden Maltas fald indgået en aftale om, at den russiske zar Paul I - der var ridder i ordenen - blev ordenens "beskytter". Efter Maltas overgivelse til franskmændene, flyttede de fleste riddere til Sankt Petersborg, som blev ordenens hovedkvarter. Nogle riddere var imidlertid taget til Sicilien og dannede her en orden under pavens beskyttelse. Efter nogle år indsatte paven en stormester for denne - udelukkende katolske - orden. Der er stadig historiske diskussioner om forløbet - herunder hvilken af de to ordener, der er den "rigtige". Det er imidlertid et faktum, at der er to forgreninger, der har samme rødder, og i dag udfører humanitært arbejde på det grundlag, der blev skabt for mere end 900 år siden. De øvrige Johanniterordener spredte sig, som antydet, i løbet af middelalderen over det meste af Europa, og ved overgangen til det nye årtusinde kan man sige, at Johanniterordenen har delt sig op i tre grupperinger:

  • Den katolske, romerske Malteserorden i Rom
  • Den Engelske Johanniterorden, Den Hollandske Johanniterorden, Den Tyske Johanniterorden (Balei Brandenburg) og Den Svenske Johanniterorden - kaldet Alliancen.
  • Og endelig den tredie gruppering - baseret på den russiske gren: The Sovereign Order of Saint John of Jerusalem, Knights Hospitaller (hovedsæde i Canada), Ordre Souverain de Saint Jean de Jerusalem (hovedsæde i Frankrig), Den Danske Malteserorden og Den Danske Johanniterorden (Den Suveræne Sankt Johannes af Jerusalems Hospitals Orden, Danmark) - der underskrev et Concordat i København d. 30/10-1999. - Det blev fulgt op af et mere forpligtende samarbejdsdokument "Charter of Alliance" i Vancouver i Canada 9/6-2000.

Herudover eksisterer, og har eksisteret, andre små mere eller mindre seriøse enheder.

I Danmark samarbejder en række Johanniterordener i regi af "Malteserrådet", der er et organ for informationsudveksling og koordinering.

...........................................

Johanniterordenen i Danmark og Norden

Til Danmark kom Den Suveræne Sankt Johannes af Jerusalems Hospitals Orden - i det følgende kaldet Den Danske Johanniterorden - allerede omkring 1164, hvor Kong Valdemar den Store overlod godset Antvorskov udenfor Slagelse til Ordenen. Det blev et kloster og hovedsæde for Ordenens humanitære aktiviteter i Norden (Dacia) flere hundrede år frem. Klosterets prior var en indflydelsesrig person med fast sæde i Rigsrådet.

Senere blev der oprettet klostre og hospitaler i samtlige Danmarks syv stifter. F.eks. Dueholm Kloster i Nykøbing Mors og i Odense, hvor Klosterkirken, St. Hans Kirke, stadig er i brug. Klosterets hospitalsbygning tjener i dag som præstebolig.

Også i de øvrige nordiske lande oprettedes klostre i det 11.-12. århundrede. her kan nævnes Köpinge på Öland, Værne Kloster nær Moss i Norge, Eskildstuna i Södermanland vest for Stockholm, Kronobäck mellem Kalmar og Oscarsham og ligeledes Maskenholt på Rügen, den gang underlagt den danske krone, Antvorskov og Roskilde Stift.

Midler til driften af disse klostre og hospitaler hidrørte fra pengegaver, store landbesiddelser, naturalier o.a. som tak for omsorg og pleje.

De danske og nordiske Johannitere deltog principielt ikke som selvstændige enheder i korstogene, men enkelte har dog ført sværdet i Det Hellige Land. Drog danskere og Johannitere ikke i større omfang som militære enheder til kamp, så valfartede dog mange som fromme pilgrimme til Det Hellige Land.

Nævnes kan også Valdemar IV Atterdag, som ved den Hellige Grav den 22. juni 1347 blev slået til Ridder. Og samme sted i 1424, blev Kong Erik VII af Pommern slået til Ridder.

Efter reformationen i 1536 svandt indtægterne alvorligt ind for Johanniterne, bl.a. fordi "afladsbreve" o.a. blev forbudt. Aktiviteterne indskrænkedes og ordenen faldt så at sige i en tornerosesøvn indtil 1934.

Men i modsætning til i mange andre lande, blev ordenen ikke forbudt i Danmark.

Hovedklosteret i Antvorskov blev i 1582 omdannet til et kongeslot, hvoraf nogle ruiner kan beses sydvest for Slagelse, lige ved den nuværende motorvej.

Johanniterbrødrene og -søstrene gik for en stor dels vedkommende over til protestantismen, og mange brødre blev lutheranske præster. Under indtryk af krisen i begyndelsen af 30'erne blev ordenen i 1934, på privat initiativ, aktiv på ny. Siden da er der blevet udført et stort humanitært arbejde:

  • Indsamling af hospitals- og nødhjælpsudstyr til Østeuropa og den 3. verden
  • Hjæp og støtte til handicappede og nødlidende
  • Afholdelse af ferielejre for omsorgssvigtede børn
  • Besøgstjeneste for syge og ensomme - i Norge bl.a. for tidligere sømænd fra 2. verdenskrig
  • Julepakker til fattige og syge
  • Varmestue for ensomme og syge

Ordenen råder over tre fonde - Johanniterfonden, Hospitalsfonden og Rhodosfonden - der alle står under offentligt tilsyn, og midlerne derfra anvendes til støtte for humanitært arbejde - ofte projekter, der forestås af ordenens enheder eller medlemmer, for derigennem at kontrollere behov og opfølgning.

Johanitterordenens Klostre i Danmark:

Antvorskov Kloster
Klostret blev anlagt i år 1164 af kong Valdemar den Store og var det største kloster på sin tid i hele Norden. Det ophørte at være kloster i 1536 og fortsatte som en stiftelse. 1580 ombygget til bolig for kongen. I Klosterets segl ses Johannes døbers hoved mellem to dobbeltkors. Antvorskov kloster blev ledet af to priorer – en hospitalsprior og en kirkeprior. Selv om A. kloster var landets og Skandinaviens største Johanitterkloster så trivedes det litterære liv ikke i Antvorskov.

Klosteret er kendt for at det var her Hans Tavsen var munk og herfra han blev sendt på dannelsesrejse til Tyskland. Reformationen kom og dermed sekulariseredes klosteret og gik over til at være kongens ejendom og blev ombygget til slot for Frederik II. Nu er der kun ruiner tilbage.

Nyborg Kloster
Stiftet i 1441 – kun en enkelt bygning, den gotiske ”Korsbrødregård” er bevaret i dag. Denne er bygget i 1396 og ligger i Korsbrødregade.

Dueholm Kloster
Klostret ligger på Nykøbing Mors og blev grundlagt der i 1370 og nedlagt efter reformationen i 1539. Det blev grundlagt af Børglum Bispen Svend Moltke som donerede nogle af sine ejendomme til Johanitterordenen. En eneste af bygningerne er i dag bevaret for eftertiden. Nordfløjen er nu blevet restaureret og blev i begyndelsen af 1900-tallet købt af Morslands Historiske Museum og fungerer nu som egnsmuseum.

Øvrige klostre:

  • Horsens kloster
  • Viborg Kloster
  • Odense Kloster
  • Ribe Kloster

Diverse ting om ridderne i dag.

Lystænding
Ved Malteserordenens "konvent" tændes der hver gang tre lys – til minde om vigtige begivenheder i ordenens historie.

  • Det 1. Lys for Zar Poul den I., som i 1798, modtog de sidste rester af de flygtende Maltesere, i Sct. Pedersborg.
  • Det 2. Lys For de 5 vigtigste årstal i ordenens historie. 1113 Ordenens start af købmænd og adelige i Amalfi. 1291 Da man flygtede til Rhodos 1522 Hvor Ordenen flygtede til Malta, som man fik af Kejser Karl d. 5. 1798 Hvor Napoleon indtog Malta fra Malteserridderne så de flygtede til St. Pedersborg. 1934 hvor den danske Malteserorden blev genoprettet i Danmark.
  • Det 3. Lys For de riddere der ikke er hos ordenen længere.

Sammensmeltning af nogle af ordnerne.

I 2005 skete der så en meget positiv ting for Den Danske Johanitter Orden og Den Danske Malteser Orden. Efter at der i mange år har været mange brud, inden for de forskellige grene af hospitalsordenen, ja så kom der her en samling af ordenen, ikke bare nationalt men også internationalt. Flere Ordner smeltede sammen og endte ud med en større og stærkere dansk johanitter orden, der fik et stort internationalt præg.

Den Danske Johanitter Orden og den Danske Malteser Orden smeltede sammen, under navnet Den Danske Johanitter Orden. Denne genforening af ordnerne her hjemme gjorde at Malteser Ordenen blev til Prioratet Absalon.

I denne sammensmeltning, skete der ting i følgeskab af det hele, den Franske gren af ordenen kom med ind under Danmark, og det samme skete med flere ordner på det amerikanske kontinent.

Den danske stormester stedfortræder, og den franske stormester kom på valg og så skete det historiske, for Danmark. Danmark fik sin første Stormester af Ordenen.

Dette betyder i det store hele at ordenen spreder sig ud i verdenen, og kan yde deres hjælp flere steder og med større gavn.

Frankrig

  • The Priory of Bretagne, Frankrig
  • The Commandery of Nantes-Pays de Retz, Frankrig
  • The Commandery of Leon-Cornouaille, Frankrig
  • The Commandery of Goelo-Penthièvre, Frankrig The Priory of Auvergne, Frankrig

De Nordiske lande

  • Grand Priory Dacia
  • The Priory Absalon, Danmark
  • The Priory of Saint Kanute the Duke, Danmark
  • The Commandery of Saint Ketillius, Danmark
  • The Priory of Saint Eskil, Sverige
  • The Priory of Saint John, Norge

Tyskland

  • The National Association Deutschland, Tyskland

Amerika

  • The Priory of King Valdemar the Great, USA
  • The Commandery of Saint Thomas, USA
  • The Commandery of San José, Costa Rica

Mark Stetkær, KTH

4. oktober 2007