Løvens hjerte
Artikel af Ove von Spaeth

Richard I, engelsk konge 1189 til 1199, fik tilnavnet Coeur de Lion, ’Løvehjerte’.

Men hvorfor?

Ved at se på datidens omfattende brug af varsler og tegn i forbindelse
med denne berømte konge og korsridder dukker en hidtil ukendt sammenhæng op.

Stjernebilledet Løven hvori stjernen kaldet Løvens hjerte
var berømmet gennem traditioner helt fra oldtiden.

Tegn og varsler

I middelalderen opfattede man alle slags uforklarlige, mærkelige hændelser som et tegn på Guds vilje. Især gjaldt dette også et stort antal astronomiske og meteorologiske fænomener. I perioder forbød den katolske kirke at praktisere astrologi, men andre gange hed det sig, at Gud således stod bag disse tegn på himlen. Sidstnævnte holdning bidrog til, at astrologer og varseltagere i 1100-1200-tallet i nogen grad var tolereret af kirken. En række kendte europæiske konger, bl.a. Wilhelm Erobreren og Richard Løvehjerte, synes at have haft gavn af disse varseltageres tydninger - ikke mindst i propaganda-øjemed.

Blandt den tids himmelske tegn og varsler ses det mest berømte af dem alle afbildet i et indvævet motiv på Bayeux-tapetet i Normandiet, nemlig Halleys komet. På tapetet vises kometen over hovederne på folkene omkring Englands sidste angelsaxiske konge Harold (Harald Godwinssøn) ved dennes kroning i 1066.

Kometer var alment betragtet som ulykkesbebudere - og også især for konger og herskere. Et noget senere eksempel er i 1500-tallet, hvor en komet havde vist sig, hvorefter Europas mægtigste hersker Karl V trak sig tilbage fra tronen - af skræk for dette varsel - og i stedet lod sin søn krone til kejser, mens han selv valgte at leve sine sidste par år i et kloster.

Mange i samtiden var ikke i tvivl om, at den nævnte Halley-komet i 1066 så skæbnesvangert varslede kong Harolds død. Og han døde da også i det samme år, i Hastings, under sit nederlag til Wilhelm Erobrerens invaderende normanniske hær. Wilhelm (William) - der i øvrigt var direkte efterkommer af danske vikinger og lod sine sønner lære dansk i Bayeux - blev ved sin sejrrige invasion konge over England. Hvorved de store franske områder, han kom fra, i lange tider herefter var forbundet med det engelske kongedømme.

Snart påbegyndtes de store korstog. Vesteuropas ledende regenter deltog aktivt i disse store togter mod Orienten, hvorfra nye lærdomme af mange arter fulgte med de tilbagerejsende hjem til Europa. Fra deres arabiske modstanderes ledere var Europas fyrster her blevet rigt inspireret. Et af disse træk var, at fyrsterne til brug for hurtig varseltagning havde astrologer installeret permanent i deres paladser. Således som ansat ved kejser Frederik II’s hof fuldendte Michael Scot(us) i 1228 sit siden hen så berømte astrologiske opslagsværk.

Wilhelm Erobreren lod fremstille Bayeux-tapetet med (Halleys) komet
på himlen (øverst t.v.) som uheldbringende varsel for hans fjende,
den engelske kong Harald, der her ses ”trykket” under kometen.

 

Richard Løvehjerte - Coeur de Lion

Et århundrede efter Willliam Erobreren blev en af mest berømte engelske konger født, Richard Løvehjerte. Han er fortsat kendt af mange, ikke mindst fordi han ofte ses gengivet i film om Robin Hood og Ivanhoe - og andre kender ham måske fra Walter Scotts romaner, ”Talismanen” og ”Ivanhoe”, som filmene er bygget over.

I flere tilfælde menes de sagnagtige anekdoter om kongen i disse film og romaner ikke at have hold i virkeligheden. Men kongens egen virkelighed var imidlertid ikke mindre spændende. Eftertidens forestillinger om ham skyldes i høj grad hans tilnavn Løvehjerte, Coeur de Lion.

Der er således to udgaver af Richard Løvehjerte: Legendens og historiens. I historiens udgave kendes han som Richard I, engelsk konge 1189-1199, af slægten Plantagenet, en normannisk konge- og adelslinje. Han var en karismatisk og æreslysten søn af den engelske konge Henry II, der også herskede over næsten halvdelen af Frankrig. Ved denne konges død i 1189 skulle Richard være konge, og fra sit domæne i en af disse engelske besiddelser i Frankrigs vestlige provinser måtte han derfor rejse til England for at blive kronet.

Her blev han modtaget med en statslig ceremoni i Winchester den 15. august samme år og blev så den 2. september kronet i det nyopførte, det nuværende ældste Westminster (Abbey). Under selve rejsen fra Frankrig skimtes der spor af en særlig hændelse - der nu synes ukendt af historikerne - som netop synes at være blevet knyttet til hans berømmelse.

Ovennævnte datoer er fra samtidsberetningen ”Images of History” af Ralph of Diceto fra St. Pauls i London. De er 8 dage bagud i forhold til en datering med nutidens Gregorianske kalender. Det gælder også Richards ’gamle’ fødselsdato den 8. september 1167.

Samme Ralph of Diceto nedskev desuden varslende fænomener; f.eks. afsluttede han sin krønike ved året 1200 med at fortælle skræmmende om en måneformørkelse den 3. januar, hvor Månen blev ”farvet som blodet”, og gennem flere timer ”var dens stråler som ilden”.

Kong Richard I med tilnavnet Løvehjerte.
Det meste af sin regeringstid tilbragte han i udlandet på korstog,
og desuden blev han tilbageholdt et helt år i et tysk fængsel.

 

Forudsigelser om Richard

En visionær abbed i den cisterciensiske munkeorden, Joachim af Fiore i Kalabrien, blev grundigt udspurgt af den begavede og veluddannede Richard Løvehjerte, der i 1190-1191 var på besøg undervejs på det tredje korstog. Samtalen mellem Joachim og Richard er gengivet i samtidskrøniken ”The Deeds of Kings”, skrevet af den berømte engelske munk Gervase fra Canterbury Cathedral.

I krøniken kan vi læse, at Joachim ud fra ”Johannes Åbenbaring” i Bibelen varslede følgende: Eftersom lederen af de kristnes modstandere, den kurdiske Saladin (Salah al-din) - der var Syriens og Egyptens fyrste - ansås at kunne udpeges som den sjette ud af ”kirkens syv fjender” (heriblandt nævntes også Herodes og Antikrist), var Saladin og hans hære derfor som dømt til at bukke under. Resten af Joachims forudsigelse omhandler, at Richard ville blive en vigtig faktor i denne ”uundgåelige begivenhed”.

En anden krønikeskriver, William of Newburgh, kan endda have været øjenvidne til flere ”varselbringende” hændelser. Han skrev i sin ”History of English Affairs” i 1196-1198, at i januar 1193 blev store dele af himlen gennem flere timer så røde, som om der var regulært ild i den. Dette gentog sig i februar - og igen i november, hvor munkene løb ud fra deres kirke for at finde ud af hvilken bygning, der var i brand. Ud fra disse begivenheder lod William af Newburgh forudsige Richard Løvehjertes udenlandske fængselsophold på dennes vej hjem fra det tredje korstog. I dag menes omtalte himmelfænomen at være Aurora Borealis.

Tre år efter, i 1196, så William of Newburgh en dobbelt-Sol. Ifølge ældgammel tradition ansås Solen som et symbol knyttet til konger. Han tydede da dette syn som et tegn på, at to konger ville splittes - her som en krig mellem Richard og den franske konge Philip II Augustus, Richards allierede på korstogene. Faktisk indtraf netop denne begivenhed historisk kort efter.

Richard Løvehjertes forbundsfælle ved Palæstinas erobring,
den franske kong Philip II, blev senere hans modstander.

 

Den forklædte konge

Ingen ved med sikkerhed, hvornår Richard fik tilnavnet Løvehjerte, der gennem sit liv som oftest - fra hans baggrund i det franske - gengives som Coeur de Lion. Desuden fik han andre og smædende tilnavne, som f.eks. Oc-e-No, gammel aquitansk-fransk for ’Ja-og-Nej’, givet ham af visse skuffede tilhængere. Men Løvehjerte-navnet blev så berømt, at det endda blev navn for en nu ældgammel slægt Corleone (langt senere anvendt i romanen/filmen ”Godfather”) på Sicilien, hvor han netop opholdt sig undervejs på et korstog. Måske nåede Richard, mens han ventede her, at ’grundlægge’ efterkommere, der så fik dette navn? Dog har historikere foreslået, at det næppe interesserede ham - han var barnløs med dronningen.

Richard Løvehjerte ragede uklar med flere af sine allierede, især den franske konge Philip II. Det var første korstog med hærene ført til Palæstina ad søvejen. Genialt og overrumplende havde Richard ladet øen Cypern erobre - til at være korsfarernes skærmende base, men han blev derefter i Palæstina forladt af Philip II og den franske hær og det meste af den fælles flåde. Så Richard og hans hær måtte klare kampen alene, hvilket han gjorde med bravur.

Uventet kom han på god fod med fjendernes konge Saladin, der endog - da Richards hest blev dræbt under ham - forærede ham en frisk hest og sendte den ud til ham midt under deres hæres indbyrdes kamp.

Urolig for sin stilling hjemme, hvor Richards illoyale bror John Lackland, ’Johan Udenland’, var rigsforstander (støttet af den franske konge), drog han hemmeligt hjem fra Jerusalem.

Undervejs lod han rejsen gå gennem de tyske lande for at indgå forbund med en lokal konge og havde derfor i forklædning udgivet sig for en køkkentjener, der ”drejede stegespid i en kro uden for Wien”. Men han blev røbet ved sin uforsigtighed (ved at lade sin ligeledes forklædte væbner alligevel bære kostbare handsker ved markedsindkøb) og blev derpå regulært kidnappet af Østrigs hertug Leopold og skjult i mange måneder. Leopold krævede en kæmpe løsesum. Efter betalingen blev Richard på frigivelsesrejsen påny pågrebet og nu udleveret til tidens mægtigste fyrste, selve den tyske kejser Henrik VI (igen bifaldet af den franske konge).

På hemmelig hjemrejse fra Jerusalem gennem bl.a. Østrig var
Richard Løvehjerte trukket i forklædning. Men han blev genkendt og
sat i forvaring et skjult sted. Ill. i et italiensk manuskript fra samtiden.

 

Løver med og uden hjerter

Ved den seneste frigivelse blev Richard tvunget til at anerkende Henrik VI’s principielle overhøjhed - samt vise dette ved bl.a. at annektere kejserens heraldiske våbenmotiv, løveafbildningen. Dette motiv var af samme art som i hans eget skjold - nemlig tre løver. Denne, om end symbolske, form for anerkendelse af kejseren kunne ikke ophæves, i stedet demonstrerede Richard sin selvstændighed ved at lade sig krone i England for anden gang, i april 1194. Endnu i dag findes dette løvemotiv i Englands rigsvåben.

Også den samtidige danske kong Valdemar den Store (1154-1182) skulle gensidigt anerkende den tyske kejser og deltog i officielle ceremonier hos ham i Tyskland - hvorefter Valdemar til deres overensstemmelse fastsatte, ligeledes, Danmarks våbens motiv med de tre løver. De såkaldte ”hjerter”, der derudover findes i det danske våbenmotiv, har ikke noget med ”løvehjerter” at gøre; dengang kaldtes de ”søblade”, nemlig nogle hjerteformede åkandeblade. Derimod har det engelske våben højst kunnet være indirekte anledning til Richards tilnavn ”Løvehjerte”. Så hvor kom navnet fra? Der findes her nogle omstændigheder, som kan tyde på en astrologisk oprindelse.

Det engelske rigsvåben

Richard Løvehjertes slægts adelsvåben med de
tre løver, som stadig findes i Englands rigsvåben.

 

En kongelig stjerne

Det mytologiske fabeldyr basilisken kendtes inden for alkymien og også tidligt i astrologien. I denne stjernelære mente man, at den indgik i navnet på en de fire såkaldte kongestjerner, i dette tilfælde stjernebilledet Løvens hovedstjerne, der er himlens 5.-stærkest lysende stjerne: Basiliskos, der betyder ’lille konge’.

Fra dette græske navn blev den navngivet af astronomen Copernicus til på latin at hedde Regulus med samme betydning. Den hedder desuden Cor Leonis, latinsk for ’løvens hjerte’.

I oldtiden var det fra samtidens optegnelser blevet gengivet af Plutarch, at man havde arrangeret, at Alexander den Store blev undfanget, så han kunne blive født, når Solen passerede Løvens hjerte-stjernen. Hans liv blev verdensberømt, et formidabelt forløb - men kortvarigt. Han regerede i cirka 10 år og døde allerede som 32-årig.

Oldtidens astrologer mente i øvrigt, at sådanne intensive træk var blandt de karakteristika, som ved tolkning af horoskopmæssige forhold mentes have relation til den pågældende stjerne. I senere tider gik eksempelvis Tycho Brahe også ind for sådanne betragtninger - men alligevel grundlagde han i 1576 på Hven sit observatorium-palads så ambitiøst netop på det tidspunkt, hvor Solen passerede denne stjerne. Det blev det ypperste observatorium, beundret og verdensberømt - og eksisterede kun i cirka 22 år. Og 100 år efter efterlignedes dette, da Greenwich Observatoriet også blev grundlagt på Basiliskos-dagen - men eksisterede i 300 år.

Både i øst og vest blev Richard hurtigt en af de mest berømte korsfarerkonger, endda i selve England, skønt han i dette land tilbragte i alt blot seks måneder ud af sin netop korte, men dynamiske og dramatiske regeringstid på kun 10 år - inden han døde som 42-årig. Ud fra datidens opfattelsesmåde rummer det interessante perspektiver. Fordi på selve den dag, den 12. august 1189 (moderne kalenderstil 20. august), da den engelske prins Richard sejlede over Kanalen til England for at blive kronet til konge den 2. september, indtraf der forinden undervejs en solformørkelse: lige på den omtalte stjerne Basiliskos/Cor Leonis - Løvehjertet!

Stjernebilledet Løven med dens stærkt lysende stjerne
Cor Leonis/Basiliskos som dens hjerte.

 

Solformørkelsen 1189

Den pågældende formørkelse i 1189 ses ikke omtalt eller findes ikke mere i nogen tekst - end ikke hos nævnte Gerwase i Canterbury, der var en flittig optegner også af himmelfænomener. Det kan beregnes som sandsynligt, at formørkelsen kunne observeres ude på Kanalen, men kunne næppe ses inde fra England. I hvert fald kunne dens fremtræden forudberegnes astronomisk - og være kendt af astrologer og dermed af sådanne kyndige folk, der også var tilknyttet Richards stab, ligesom hos de øvrige ledere. Formørkelsen var ikke total og indtraf ved 18-tiden noget før solnedgang og var afsluttet ved tusmørket, sandsynligvis lige inden at Richard og hans følge nåede den engelske kyst. Formørkelser ansås for uheldsvarslende!

På ovennævnte baggrund må den spektakulære hændelse være blevet modtaget med ængstelse hos Richards gruppe. Ikke mindst fordi man ud fra den tids tankegang har sat denne stjernes kongelige betegnelser i relation til den netop forestående kroning og til Richard. Men også yderligere fordi som nævnt hans adelige familievåbens heraldiske motiv i forvejen - og således i generationer før hans møde med den tyske kejser - indeholdt det nævnte kongelige løvetema.

Uden for al tvivl har man i så fald for en sikkerheds skyld nu villet afværge det dårlige varsel ved at vende dets uheldige publicity om og udnytte det propagandistisk til at forlene kongen med en positiv og helteagtig glans. Med det udgangspunkt fra den berørte løvestjerne er det netop plausibelt, at kong Richard I med sit løvesymbol og ved denne landgang foran sin kroning få dage efter, tog Løvehjerte som tilnavn - det skulle siden hen blive meget berømt.

Ove von Spaeth

Uafhængig historiker. Dele af teksten er fra Ove von Spaeth´s bog “Den Hemmelige Religion”,
som er bind 4 i hans bogserie "Attentatet på Moses”.

( C.A.Reitzels forlag og boghandel, tlf. 33 12 24 00 & info@careitzel.com )

Yderligere information: www.moses-egypt.net

Richard Løvehjerte, statue i London. 

 

 

 

Copyright © 2007 (& © 1978) by: Ove von Spaeth - www.moses-egypt.net - All rights reserved.

Bibliografisk orientering

Brooke, Z.N.: The English Church and the Papacy from the Conquest to the Reign of John, Cambridge 1931.

Brundage, R.A.: Richard Lion Heart, New York 1973.

Finucane, R.C.: Miracles and Pilgrims. Popular Beliefs in Medieval England , London 1977.

Gillingham, J.: Richard the Lionheart, London 1978.

Hallam, Elizabeth (ed.): The Plantagenet Chronicles, London 1986.

Hinde, T.: The Doomsday Book, London and Markham , Ont. 1985.

Landon, L.: The Itinary of Richard I, Pipe Roll Society, 1935.

Schramm, P.E.: A History of English Coronation, (trans.: G. Wickham Legg), Oxford 1937.

Trautz, F.: Die Könige von England und das Reich, Heidelberg 1961.


 
Til toppen