Småt om lidt af hvert.
 
 

 
  Om at være Tempelridder.  
Frit hentet og kommenteret fra Malcom Barber: The New Knighthood
  Det blev tilladt hver ridder at have 3 tre heste og en væbner, men hans udstyr måtte ikke være dekoreret med guld eller have detaljeret udførte betræk – for farver af pragt og dekorationer skulle ikke af andre opleves som et udslag af arrogance.  
  De traditionelle sportsgrene som falkejagt og jagt var det forbudt at udøve, dog var løvejagt undtaget idet det blev betragtet som en symbolsk jagt på det onde.  
     
  Uenigheden mellem de to store Ordner.  
Frit hentet og kommenteret fra Malcom Barber: The New Knighthood
 

Hospitallers havde til opgave at hjælpe de fattige og lidende, mens Tempelherrerne havde til opgave at beskytte dem.

 
Hospitallers regel havde med al respekt meget tilfælles med Knights Templars regel. Hospitallers var dog knap så strengt anlagt. Begge regler betinger sig at den ene orden har venskab med den anden og de var brødre i et og alt, og Ordnerne var i et og alt tillidsfulde over for hinanden under strabadser og modgang.
  Hvis en ridder kom væk fra sin egen enhed i kampens hede, skulle han søge ind under den anden ordens banner og kæmpe videre der. Når begge ordner kæmpede side om side var de et fantastisk eksempel på disciplineret krigsførelse.  
  Visuelt gjorde Tempelridderne et imponerende indtryk i deres farvestrålende hvide og folderige draperede kapper der var prydet med det blodrøde kors. De var et imponerende syn.  
  The Hospitallers var klædt lidt mere dystert i farverne hvidt og sort. De blev heller aldrig så velhavende som Tempelherrerne og at deres hær var som helhed mindre end Tempelherrernes.  
  The Hospitallers blev betragtet som mere adstadige i deres attitude og livsstil og deres mission kom næsten til at syntes kedelig i sammenligning og derfor fik the Hospitallers aldrig det samme tiltalende og populære tilsnit eller den almindelige anerkendelse som Tempelridderne nød godt af.  
  Munkelivets lærersætninger for begge parters vedkommende hurtig glemt og det kunne tænkes at krigshåndværkets barske natur gjorde det svært at være hellig på samme tid. Ulykkeligvis fik harme og jalousi mellem ordnerne gode vækstbetingelser.  
  De to ordner deltog begge i alle møder vedrørende kongeriget Outremer, idet begge havde meget indflydelse.  
 

Det blev hævdet at Tempelridderne skulle støtte baronerne mens Hospitallers skulle støtte monarkiet og dette misforhold blev årsag til at de to Ordner hele tiden kom i konflikt med hinanden.

 
  Krig mellem Hospitallers og Knights Templars  
  Allerede i 1179 var det kommet så vidt at det i flere situationer havde ført til blodsudgydelser mellem de to kristne broderordner.  
  Nogle år efter 1240 var Hospitallers og Knights Templars direkte kommet i krig med hinanden på grund af en meget forskellig opfattelse af muslimerne.  
  Knights Templars søgte at forstå muslimerne og komme overens med dem, mens Hospitallers til gengæld ikke ville give nogen indrømmelser til modparten.  
  De to ordner begyndte at bekrige hinanden, og i et tilfælde havde de taget kampopstilling på begge sider af en dal, hvor hærafdelingerne på hver side af dalen affyrede salver af pile mod hinanden i et forsøg på at tilintetgøre hinanden.  
  Dette misforhold gav en negativ psykologisk effekt der var mere til fordel for muslimerne end ønskeligt.