Bertrand de Blanchefort eller de Blanquefort

Stormester for Tempelherrerne fra 1156 til 1169.

Bertrand de Blanchefort blev født omkring 1109 og var den yngste søn af Lord Godefroy de Blanchefort fra regionen ved Guyenne.

Rækkefølgen af stormestre i Tempelridder ordenen har to varianter, hvor af den ene beskriver Bertrand de Blanchefort som den 6. stormester i Ordenen, idet han beskrives som indsat nogle dage efter Andre Montbard´s dødsdag. Dette antyder, hvis Montbard var den 5. stormester, at General Kapitlet allerede på forhånd havde udvalgt Blanchefort som efterfølger.

Der findes imidlertid også en anden liste - nemlig Henri Lobineaus: "Dossiers Secret". Her beskrives Blanchefort som den 5. stormester, og ifølge denne liste er Andre de Montbard, der iøvrigt er morbroder til Cistercienserabbeden St. Bernard, ikke omtalt som stormester.
Ærkebiskop William af Tyre der er samtidig skribent og skriver frem til sin død i 1186, omtaler heller ikke Montbard som stormester.

Dette kan betyde at Blanchefort - hvis man følger denne kilde, bliver ordenens 5te stormester allerede i 1153 - altså ved St. Bernards død.


I 1157, kæmpede Blanchefort sammen med Baudouin III mod Nur-al-Din i et slag nær ved Paneas. På vej hjem fra dette krigstogt lod Baudouin III hele hæren træde af for at vende tilbage til Jerusalem i stilhed. Da Nur-al-Din hørte om opløsningen af den franske hær, organiserede han et baghold ved Fort Jacob, ved Hule søen.
Overraskelsesangrebet var så voldsomt at de fleste af de franske riddere enten blev dræbt eller taget til fange. Kun Kong Baudouin III og en håndfuld riddere undslap bagholdet.

Blandt de tilfangetagne riddere, var der to dignitarer fra ordenen: Eudes de Saint-Amand som var ordenens Marskal, og Bertrand de Blanchefort. De forblev Nur-al-Din´s fanger i Damas i 3 år, indtil den Byzantinske kejser Manuel I Comnene indgik en fredstraktat og via denne traktat blev fangerne frigivet.

Efter befrielsen tog Bertrand de Blanchefort fat på en omfattende reform af ordensreglen, og ultimo år 1160 kunne han så tilføje nye hierakiske bestemmelser for Ordenen (‘Retraits du maître’).
Disse regler satte grænser for bl. a. Mesterens handlinger og Bertrand de Blanchefort adskilte hermed de forskellige rangforordninger med henblik på status og mission, således at der nu var særskilte regler for den forskellige rangklasser og den enkelte embeder i ordenen.
I følge de hierakiske regler kunne en Mester af ordenen nu ikke længere at tage væsentlige beslutninger om ordenens fremtid eller mål, uden først at indhente tilladelse fra General Kapitlet.

Samme år (1160) blev der også tilføjet regler for almindeligt liv, afholdelse af kapitler og nye strafferegler.

I år 1163, overtog Amaury I (også: Amalric eller Aimery) tronen som konge af Jerusalem efter sin broder Baudouin III. Umiddelbart herefter besluttede han at lægge alle kræfter ind på at bekæmpe kalifatet i Cairo, som allerede var svækket af civile kampe mellem Sunni- og Shiitter-fraktioner.

Bertrand de Blanchefort, og Gilbert d'Assailly, stormester for Hospitalsridderne (Johanitterordenen) ledsagede kong Amaury I på hans første krigstogt mod Ægypten.

I september 1163 ankom den franske hær til Bilbais (oldtidens Pelouse), som var hovedbyen ved Nilens delta, og de belejrede den. Da byen var tæt på at kapitulere, fik chefen for den ægyptiske hær, Dirghâm den idé at ødelægge dæmningerne langs floden, så sletten hvor den franske hær havde forskanset sig blev oversvømmet af floden. Oversvømmelsen gjorde ethvert tilbagetog umuligt for franskmændene.

Det følgende år gentog Amaury sit krigstogt mod Ægypterne for igen at belejre byen Bilbais. Begge de to ordners hære var en trofast hjælp i kampen, men da foretog Nur-al-Din en storstilet afledningsmanøvre rettet mod hertugdømmet Tripoli og prinsedømmet i Antiochia, og han bemægtigede sig også byen Harîm (eller Harenc).

Som modtræk til Nur-al-Din´s ekspansion sendte frankerne tempelherren Geoffroi Foucher, til sultanen af Cairo. Hansmission var at være agent for Amaury I for at få en alliance i stand mod Ayyubid dynastiets Nur-al-Din. Denne alliance kom da i stand.

I år 1168 besluttede Amaury at gentage sit krigstogt mod Ægypterne, men denne gang nægtede Bertrand de Blanchefort at ledsage ham grundet den fredstraktat som Tempelherrerne havde forhandlet året før.

I en dødsannonce fra Reims den 2. januar 1169 kunne man læse at Bertrand de Blanchefort døde i en høj alder mæt af dage.

oversat til dansk af Sten Rønnov
En del heraf er hentet fra www.templiers.org

Til toppen